Lancering af De Ny Udstillingsaftaler d. 25. februar - samarbejde mellem UKK, BKF og FKD

16 Feb 2014

UKK

Kom til lancering af de nye udstillingsaftaler samt fejring af et historisk samarbejde mellem UKK, BKF, FKD og ODM d. 25. februar kl 15.00 på Statens Værksteder for Kunst, Kbh.

De nye aftaler
UKK har i det sidste halve år samarbejdet med BKF (Billedkunstnernes Forbund), FKD (Foreningen for Kunsthaller i Danmark) og ODM (Organisationen Danske Museer) om at udarbejde et sæt standard udstillingsaftaler 'Den nye udstillingsaftale' til billedkunstnere og kunsthaller/museer/udstillingsteder samt 'Den Nye Kuratoraftale' til eksterne kunstformidlere/kuratorer og kunsthaller/museer/udstillingssteder. Sammen med aftalerne lanceres yderligere vejledning og udkast til alternative ansættelsesaftaler, også til brug ifm. udstillinger.

Lancering og reception
Det hele fejres og udstillingsaftalerne lanceres d. 25. februar kl. 15.00 på Statens Værksteder for Kunst, Kbh. I inviteres hermed til lanceringen, hvor programmet vil byde på: Velkomst og introduktion ved de samarbejdende organisationer, tale ved Kulturminister Marianne Jelved, performance af Olof Olsson - der vil også være champagne og lidt at spise. 


Et historisk samarbejde
Samarbejdet er historisk idet det er første gang, at kunstneriske organisationer, der både repræsentere de udstillende kunstnere freelance formidlere og kuratorer og udstillingsstederne, er gået sammen på denne måde i Danmark.

Aftalerne vidner om en gensidig interesse i at skabe et mere positivt miljø, en ligeværdig dialog samt sikre bedre vilkår for kunstnere, formidlere og institutioner. Aftalerne, der er frivillige at bruge, skal ses som et redskab til at tale åbent om de praktiske, økonomiske og ansvarsmæssige spørgsmål ifm. udstillinger.
Vi tror på, at aftaler udarbejdet ved et samarbejde mellem udøvende billedkunstnere og udstillingssteder kan blive et afgørende redskab og skridt i en positiv retning.

Kom og støt op om arbejdet
Arbejdet er en vigtig sag for UKK og for hele det kunstneriske felt, da aftalerne aktivt kan være med til at forbedre vores arbejdsvilkår – sæt derfor kryds i kalenderen d. 25. februar, del budskabet og videresend denne invitation.



Hvornår
25. februar 2014, kl 15.00.

Hvor
Statens Værksteder for Kunst, 
 På atelier: Store Formater (i tilknytning til metalværkstedet, stueplan)
Gammel Dok Pakhus

Strandgade 27 B

1401 København K

Posted in: Events

Archive