Stemmen (solo)

bull mengers, Silkeborg, DK

November 2015

English text below

Stemmen
af Marie Thams

Fernisering lørdag den 14.11. kl. 14.00-16.00

Med udstillingen Stemmen markerer kunstner Marie Thams 100 året for danske kvinders stemmeret.

På udstillingen præsenteres lydværket Det handler (ikke) om og det performative værk Det vi har til fælles. Begge værker er lavet i anledning af 100 året for danske kvinders stemmeret og kommer til Laven fra en udstilling på Viborg Kunsthal. I Laven giver Marie Thams bogstaveligt talt stafetten videre til beboerne i Laven. Det er nemlig lokale borgere der er aktører i værket Det vi har til fælles, hvor en fane bæres gennem byen. Fanen er hvid og bærer det enkelte tegn, cirkelen, der får stærk ikonisk betydning som kønssymbol uden kønsspecifikke attributter. Tematikken om det fælles bliver understreget af at lokale aktører bidrager til værket ved at deles om opgaven som fanebærere. I 100 året for danske kvinders stemmeret, deles den opgave af borgere med forskelligt køn og alder. I Laven er det muligt at bevæge sig rundt til fods, så hele byen bliver inddraget og får mulighed for at opleve det performative værk.

Lydværket Det handler (ikke) om består i en tekst skrevet og indtalt af kunstneren, der beskriver oplevelsen af hvordan fysisk krop knyttes til mental kapacitet, samt af kønnets begrænsninger af sociale muligheder. Det handler (ikke) om, en del af projektet, der sanseligt vedrører køn og rettigheder, bliver præsenteret i en ny installering hos bull mengers, ud til Himmelbjergvej, der er hovedgaden i Laven.

Udstillingen er kurateret af Line Sandvad Mengers og kan ses efter aftale i perioden 15. November – 22. November 2015

En stor tak til Viborg Kunsthal.

Håber vi ses!

bull mengers
Himmelbjergvej 101
Laven
DK-8600 Silkeborg
28405403

bull mengers er en platform for samtidskunst, uden for den urbane kunstscene der viser sociale og idebaserede projekter.

Mere information her.

installation view

Stemmen /The Voice, the Vote
Solo exhibition by Marie Thams

Opening Saturday 14.11. at 14.00-16.00

With the exhibition Stemmen artist Marie Thams marks the hundredth anniversary of Danish women's right to vote.

The exhibition will present the sound piece Det handler (ikke) om/It's (not) about and the performative work Det vi har til fælles/What we have in common. In Laven locals from the village will be performing and invited to participate in the exhibition.

The exhibition is curated by Line Sandvad Mengers and can be viewed by appointment.

A big thanks to Viborg Kunsthal for the help.

bull mengers
Himmelbjergvej 101
Laven
DK-8600 Silkeborg
28405403

bull mengers is a platform for contemporary art, outside the urban art scene, that shows social and conceptual projects.

More information her.